Deltids-/weekendstilling

Opgaver

Organic Market er Danmarks første ubemandede økologiske bageri & madmarked. Men ubemandet betyder ikke at vi ikke har brug for dygtige mennesker, som en del af vores team.

Vi søger lige nu butiksassistenter til weekendvagter i vores butik i Korsør på Energivej 5. 

Bliv en del af en ung iværksættervirksomhed med højt til loftet, og kom med på en spændende rejse mod at gøre lokale økologiske kvalitetsprodukter mere tilgængelige for den brede befolkning.

Du kommer til at arbejde selvstændigt, med ansvar for at butikken står knivskarp til dagens mange kunder. Det betyder bl.a. opfyldning af bagværk, trimme butikken, gøre rent og generelt sørge for at kunden altid får en fantastisk oplevelse.

Arbejdstiderne er fra 6.30-8.00 i weekenden samt fast hver onsdag.  

Det er en fordel hvis du har mulighed for at arbejde fast hverdage i perioden slut november til start januar mens vores butiksansvarlige er på udenlandsrejse. 

Opstart hurtigst muligt. 

OPGAVER

  • Sørge for at vores friskbagte økologiske bagværk kommer pænt på hylderne
  • Rengøre og trimme butik
  • Sørge for at butikken er præsentabel og pæn 
  • Klargøring af kaffemaskine og opfyldning af varer 
  • Koordinering og rapportering
  • Diverse lagerarbejde
  • Være med til at udvikle forretningen og konceptet igennem nye ideer og tiltag

HVAD FORVENTER VI AF DIG?

  • At du har lyst til at tage ansvar
  • At du er mødestabil
  • At du er motiveret for at give kunderne en perfekt oplevelse
  • At du har øje for detaljerne, på grænsen til det perfektionistiske
  • At du ønsker at gøre en forskel for lokale producenter via en enestående butik/indkøbsoplevelse
  • At du er en god kommunikator der kan skabe relationer
  • Da du arbejder alene på din vagt er det vigtigt at du tør tage ansvar, kan arbejde selvstændigt, struktureret og hurtigt, og evner at give informationer skriftligt videre til kolleger

HVEM ER DU?

  • Du er min. 16 år
  • Du er morgenfrisk og møder til tiden
  • Du kan tage fast hver onsdag kl. 6.30-8.00
  • Du ønsker minimum 2-4 vagter om måneden og er fleksibel ved ferie / sygdom

DET TILBYDER VI

Vi søger ambitiøse kollegaer der vil være med til at udvikle forretningen. 

  • Arbejdstimerne er typisk fra kl. 6.30-8.00
  • Løn efter kvalifikationer

Dine vagter vil være i vores butik i Korsør.

Har du lyst og mod på at blive en del teamet, så send din ansøgning til Nynne Daa på [email protected]

Samtaler sker løbende. De første stillinger tiltrædes snarest. 

Hvem er du?

  • Tage ansvar
  • Være motiveret for at give kunderne en perfekt oplevelse
  • Have øje for detaljerne, på grænsen til perfektionistisk
  • Gøre en forskel for lokale producenter via en enestående butik/indkøbsoplevelse

Hvem er Organic Market?

Organic Market blev grundlagt i 2021 af iværksætterne Rasmus Møller Kastrup og Nynne Daa med en klar ambition: at gøre økologiske kvalitetsprodukter mere tilgængelige for danskerne – også uden for de største byer.

Vi tror på, at man ikke skal bo i København for at kunne købe rigtig godt økologisk brød, gode råvarer og produkter med fokus på kvalitet og godt håndværk. Derfor bygger vi et alternativ til det traditionelle supermarked, hvor kvalitet, økologi og lokale producenter får mere plads.

Vores ambition er at være med til at skabe en ny madkultur i Danmark – hvor vi vælger bedre frem for mere, og hvor kvalitet ikke behøver at være forbeholdt de største byer.