Fuldtidsstilling (37 timer/ugen)


Organic Market søger en engageret team leader og butiksansvarlig - Er det dig?
Organic Market er Danmarks første ubemandet økologiske bageri & madmarked. Men ubemandet betyder ikke at vi ikke har brug for dygtige mennesker, som en del af vores team.
Vi søger en ny team leader og butiksansvarlig til Vittenbjerggård og Køge.
Vil du være med til at skabe Danmarks bedste kundeoplevelse inden for økologi?
Hos Organic Market søger vi en engageret og handlekraftig Team Leader & Butiksansvarlig, som brænder for ledelse, butiksdrift og medarbejderudvikling. Du bliver en central del af vores organisation og får ansvaret for den daglige ledelse af vores butikker i Køge og Vittenbjerggård samt en koordinerende rolle på tværs af vores seks egne butikker.
Du bliver bindeleddet mellem ledelsen og butikkernes medarbejdere og er den person, kollegerne går til, når der opstår spørgsmål eller udfordringer i hverdagen.
Dine ansvarsområder
Som Team Leader får du en alsidig hverdag, hvor du både arbejder strategisk og operationelt med vores butikker.
Dine primære arbejdsopgaver bliver blandt andet:
- Ansvar for den daglige drift og ledelse af butikkerne i Køge og Vittenbjerggård.
- Udarbejdelse af vagtplaner minimum 8 uger frem for vores seks egne butikker.
- Koordinering af bemanding og sikring af, at alle vagter altid er dækket – også ved sygdom.
- Sparring med butiksansvarlige omkring varebestilling, disponering og den daglige drift.
- Deltagelse i rekruttering og afholdelse af jobsamtaler til vores seks egne butikker.
- Planlægning og koordinering af onboarding og oplæring af nye medarbejdere.
- Ledelse, motivation og udvikling af engagerede butiksteams.
- Afholdelse af kvartalsvise MUS med butiksansatte og butiksansvarlige.
- Løbende optimering af butikkernes processer, arbejdsgange og drift.
- Sikre inspirerende merchandising og præsentable butikker.
- Gennemføre butiksbesøg 2-3 gange om måneden i vores butikker i Ringsted, Hedehusene, Vittenbjerggård, Køge, Korsør og Birkerød med fokus på kvalitet, opfølgning og sparring.
- Sikre, at butikkerne altid har de nødvendige materialer og hjælpemidler til den daglige drift, herunder kontorartikler, retursedler og teknisk udstyr.
- Sikre overholdelse af egenkontrol, fødevaresikkerhed, FIFO-principper og øvrige myndighedskrav.
- Være tilgængelig for butikkernes medarbejdere – også i weekender – ved akutte spørgsmål eller udfordringer.
Vi forestiller os, at du
-
Er selvkørende og trives med at tage ansvar i en virksomhed i vækst
-
Trives med ansvar og motiveres af at udvikle både mennesker og butikker
-
Er struktureret og god til at planlægge.
- Er handlekraftig og kan bevare overblikket – også når hverdagen er travl.
- Er serviceminded og sætter en ære i at skabe gode kundeoplevelser.
- Har gode samarbejdsevner og kommunikerer tydeligt med både medarbejdere og ledelse.
- Har kørekort og trives med at være på farten mellem butikkerne.
-
Har interesse for økologi og grøn omstilling – og vil være med til at gøre en forskel
Vi er en virksomhed med højt til loftet, og søger en med den rette kemi og med forståelse for vores iværksættervirksomhed – med den rette indstilling så tror vi på at det meste kan lade sig gøre, og hvor der er vilje er der vej.
Vi tilbyder:
-
En alsidig rolle i en virksomhed, der vækster og gør en reel forskel for lokale producenter
- Mulighed for at præge udviklingen af Organic Markets egne butikker
- Et engageret team med højt humør og en uformel omgangstone
- En hverdag med stor variation, ansvar og udviklingsmuligheder
- Løn efter kvalifikationer
- Et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er kort fra idé til handling
Du har mulighed for løbende at udvikle dig i virksomheden, og samtidig kan sætte dit præg på vores spændende rejse.
Med vores arbejdstider og timeantal får du også et job hvor der er masser af tid til familie, venner mm med masser af “work-life-balance”.
Arbejdssted: Organic Market Køge, Organic Market Vittenbjerggård samt vores nye hovedkontor på Svejsegangen 3A, Karlslunde.
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV til Nynne Daa på [email protected] senest 1/8. Samtaler afholdes løbende.
Løn efter kvalifikationer.


Praktisk information
Opstart: 15. august.
Ansøgningsfrist: 1. august.
Samtaler afholdes: I uge 31 og 32.
Sådan søger du
Send din ansøgning og dit CV inden 1. august. Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til at byde den rette kandidat velkommen hos Organic Market med opstart midt/slut August.
Hvem er Organic Market?
Organic Market blev grundlagt i 2021 af iværksætter Rasmus Møller Kastrup og Nynne Daa, med en vision om at gøre bedre brød mere tilgængeligt for befolkningen uden for storbyerne, hvor der typisk er få eller ingen kvalitets-økobagerier. Organic Market vil skabe den næste helt store madrevolution, og give danskerne en bedre mulighed for at vælge kvalitet frem for kvantitet. Livet er for kort til dårlig papbrød og intetsigende kager – og gæsterne uden for København er klar og skriger efter bedre kvalitet.
Vores kontor er lokaliseret i København ved Holmen og vores bageri er beliggende ved Solrød Strand hvor du kommer til at køre ud fra med din mad-van. Det er derfor vigtigt at du har kørekort og har transportmuligheder til/fra Solrød Strand.

